Ondt i kroppen af at sidde for meget i kørestol? Her er 3 ting du kan gøre

Står du i den uheldige situation, at du har brækket dit ben, din fod eller lignende, som gør, at du midlertidigt skal sidde i kørestol? Hvis det er tilfældet for dig, så står du sikkert over for nogle udfordringer, som du ikke rigtig har prøvet før. Og selvom det er midlertidigt, så skal det jo stadig være nogenlunde behageligt for dig at sidde i kørestolen. 

En af de udfordringer, som mange, der sidder i kørestol, nok vil komme til at opleve, er, at man hurtigt kan få ret ondt i kroppen, fordi man netop ikke har den samme mulighed for at rejse sig op, strække ud, og hvad man nu ellers kan gøre, når man ikke sidder i kørestol.

Og særligt når kroppen på ingen måde er vant til at sidde i kørestol, kan det virke meget ubehageligt med den måde kroppen reagerer på. Men frygt ej, for herunder kommer der et par gode tips til, hvad du kan gøre for ikke at få alt for ondt i kroppen af at sidde i kørestolen. 

Invester i en siddepude

Det, som selvfølgelig kan gå hen og blive ret ubehageligt, når man sidder i kørestol, er, at man jo netop sidder i den samme position dagen lang - og typisk så er sædet i en kørestol heller ikke det mest ergonomiske i verden. Derfor kan det eksempelvis give mening at investere i en trykaflastende siddepude. Hvis man ved, at man kun skal sidde i kørestolen i en uges tid, giver det måske ikke mening, men hvis tilfældet er anderledes, og det måske drejer sig om en måned eller lignende, så vil det helt sikkert være det værd at få sig en siddepude.

Det kan nemlig gøre selve siddesituationen lidt mere behagelig, fordi man ikke sidder lige så hårdt. Og så giver det også muligheden for at sidde på to forskellige måder - både med og uden siddepuden. Og variation er altid godt i den slags situationer.

Skift stilling når det er muligt: Sæt dig i en anden stol, når kørestolen ikke er nødvendig

Hvis man eksempelvis er i sit eget hjem og skal til at spise aftensmad eller lignende, hvor man ved, at man nok bliver siddende i et stykke tid, så er det også et meget godt tip, at man hopper ud af kørestolen og sætter sig i en almindelig stol, i sofaen eller hvad der ellers lige giver mening. 

Når man sidder i den samme stol dagen lang, giver det nemlig også god mening, at det påvirker kroppen, så hvis man også kan variere møblet i løbet af dagen, så vil det nok også gøre en forskel i forhold til, hvordan det føles i kroppen. Så igen, når du ved, at du i et stykke tid ikke behøver at transportere dig selv rundt i kørestolen, så kan det være en smart ide at hoppe over i en anden stol, som kan give en ny følelse i kroppen.

Bevar det positive mindset: Du skal ikke sidde i kørestolen for evigt

Selvom disse førnævnte tips selvfølgelig kan virke til en vis grad og måske gøre oplevelsen af at sidde i kørestol lidt mere behagelig, så er det selvfølgelig stadig ikke den optimale situation at være i, og man kommer uden tvivl til at føle sig frustreret over den måde ens krop reagerer på. 

Men her handler det altså om ikke at lade denne frustration over kørestolen påvirke ens humør alt for meget. Det er naturligvis meget nemmere sagt end gjort, men hvis man kan bevare det positive mindset og minde sig selv om, at man heldigvis ikke skal sidde i en kørestol for evigt, så kan det også gøre det hele lidt nemmere. Når man kan se, at der er en ende på tiden i kørestolen, så er det måske også nemmere ikke at blive lige så frustreret over det.

Så hvis man kan, er det en rigtig god ide at bevare den positive energi og tænke, at man jo bare er heldig, at man ikke er bundet til at sidde i kørestolen for evigt. Det er med at få det bedste ud af en dårlig situation, selvom det igen kan virke nemmere sagt end gjort.

Menu
Top